Jeg forstår så meget følelsen i den her tekst at det er helt åndsvagt.( er selv aspergers)
Det er ikke ens til punkt og prikke vores oplevelse naturligvis. Det lyder som om du blev diagoserede ret tidligt. ( er også ordblind, så bære over med mig)
Jeg tror som autistisk så er det nok normalt at vi føler os underlige.
Men jeg har valgt at sige det er okay, for det betyder bare at dem vi har i vores liv er nogen der virkeligt elsker os. præcis som vi er :)

Ps. Nu giver det bedre mening hvorfor du kommenterede som du gjorde på mit digt før :) Det er meget en autisme måde at tænke på :) Går på en autistskole og mange af mine klassekamarater ville nok havde sagt det samme :)

Det er altid så synd når man mister nogen man holder af.
Flot tekst.